Kinesiologi

Ordet kinesiologi kommer fra græsk og betyder læren om bevægelse, hvilket hentyder til læren om menneskets bevægelsesapparat – nemlig musklerne. Ved at måle en muskels parathed eller tonus, kan man få et billede af, om der er tilstrækkelig energi på et givet energisystem (en meridianbane) i kroppen.

Muskler anvendes i kinesiologi til at finde energiubalancer – f.eks. har specifikke muskler betydning for nyrens energibalance, andre til miltens, osv. Kinesiologer betragter den menneskelige krop holistisk, dvs. ud fra et helhedssyn. Hvis man f.eks. har et mavesår, vil årsagen til dette kunne findes et helt andet sted (måske i psyken), eller sagt på en anden måde:

”Hvor det er, er det ikke – hvor det ikke er, er det” 

Problemet er nødvendigvis ikke der, hvor vi tror det er. Derfor vil kinesiologen afbalancere hele kroppen – fysisk, kemisk og psykisk. Når kroppen er i balance, vil den derved kunne helbrede sig selv. Med andre ord er kroppen sin egen læge, som hjælperen kun skal give et skub i den rigtige retning, så ”kører” den selv igen.

Kroppen er en helhed

Indenfor kinesiologien betragter man kroppen som en helhed. Hvad der foregår et sted i kroppen, registreres af alle kroppens øvrige celler. En stram muskel i hoften kan skyldes en svaghed i modsatte side af hoften, hvorfor kroppen kompenserer musklen for at gøre op for modsatte sides svaghed. Dette kan forårsage en smerte i en fod på grund af forkert belastning. Kroppens generelle holdning vil ændres og påvirke de indre organers energi. På denne måde kan energitilførslen til organerne begrænses og ændre udskillelsesprocesserne samt de hormonale funktioner. Personens kemiske og psykiske balance ændres, hvilket påvirker de enkelte celler i kroppen.

Vi forstår mennesket som en strukturel, kemisk helhed og et psykisk eller åndeligt væsen. Den primære struktur og den naturlige kemi arbejder sammen og bestemmer psyken – og omvendt. Menneskets problemer kan inddeles i 8 forskellige systemer:

  • Strukturelle

  • Neurologiske

  • Lymfatiske

  • Vaskulære

  • Cerebrospinale

  • Kemiske

  • Ernæringsmæssige

  • Elektriske

At der opstår et problem i et af systemerne eller forstyrrelser i andre systemer, kan være et signal om, at kroppen bestræber sig på at råde bod på – ved at kompensere for – denne ubalance. Holdningen hos et menneske afspejler derfor de indre psykiske tilstande, idet muskelsystemet påvirkes af kroppens balance.

Kroppens knogler holdes på plads af hundredvis af muskler og vores kropsholdning afspejler, hvordan muskelsystemet arbejder. Den ideelle holdning er en krop, der er i lod, dvs. skulder, hofte, knæ og ankel er lodret placeret over hinanden. Afviger holdningen fra dette, er det tegn på, at musklerne og dermed nogle af kroppens organer ikke arbejder, som de skal.

Hjerne, muskler og organer er indbyrdes forbundet via nervebaner. Er et menneske stresset, vil det afspejle sig i muskelsystemet og give nedsat organaktivitet. Alle tre systemer er indbyrdes afhængige, hvilket betyder, at hvis der er ubalance i et system, så vil det afspejle sig i et andet system.

Sygdom er en afvigelse fra det normale – et alarmsignal fra kroppen. Hvis disse faresignaler dysses ned med medicin eller personen ikke tager hensyn til dem, kan der opstå et symptom – en sygdom. Folk bør vende tankerne bort fra sygdom og rette dem mod sundhed. I det øjeblik, der er afvigelser, bør der gøres noget ved det i stedet for at vente til, at der er en navngiven sygdom at behandle. Hvis man giver sig tid til at vedligeholde sundheden, så behøver ubalance og smerte, hvor der er behov for afbalancering, ikke udvikle sig til kroniske sygdomme. Kinesiologi er derfor et godt redskab til forebyggelse.